Stress Coaching – Genskab indre ro og find mening med dit liv

Stress coaching hos mig har fokus på indre ro og balance, samt indhold og mening i dit liv

Det er bestemt ikke rart at gå ned med stress, og det er alle de bekymringer det udløser bestemt heller ikke. Og ofte tænker man, hvordan skal jeg nogen sinde få et liv igen ? – Men der er jo en årsag til at man blev ramt af stress, og det behøver bestemt ikke at være fordi man har haft for travlt. Mange andre situationer kan også udløse stress. Men stress er ikke udelukkende negativt, faktisk ligger der også et stort potentiale i det. Et potentiale til at få et liv med mere indhold og mening – altså et liv der er mere efter hjertet end hovedet. Hvor trælst stress end føles og er, så kan det også være et stort wake-up call, som bringer én i dybere kontakt med sig selv, og giver større bevidsthed om, hvad der virkelig betyder noget i ens liv.

Transformering af stress til indre ro og et meningsfyldt liv

Stress kan være den “ulykke” eller vink med en vognstang, som ender med at transformere dit liv til noget langt mere værdifuldt. Men for at kunne nå dertil, skal du have gjort noget ved stressen og genskabt den indre ro & balance. Stress gør det vanskeligt – næsten umuligt – at mærke sig selv(pga. alle de forvirrende tanker og følelser der gerne følger med), og som følge deraf træffe gode sunde valg. Indre ro og balance er modsætningen til stress, så derfor må du have genskabt dette før du kan mærke dit hjerte og komme videre med dit liv. Derefter kan vi så kigge på, hvordan du gerne vil leve dit liv og hvad du sådan helt konkret kan gøre for, at gøre det til virkelighed.

I stress-samtalen kan vi derfor komme ind på temaer som:

  • At få kigget på hvad årsagen til stressen er, og på hvordan det påvirker dit liv og helbred.
  • At få kigget på bekymringerne, tristheden og evt. angst for ikke, at kunne få et normalt liv igen.
  • At få gjort noget ved årsagen til stressen.
  • At genskabe ro i sindet og få mere afslappethed i kroppen – blive mere nærværende og tilstede i livet.
  • At komme til at tro på livet igen – at der selvfølgelig er et liv efter stressen.
  • At komme ned i kroppen og igen blive i stand til at mærke hvad der giver energi og glæde.
  • At blive mere bevidst om hvem du er og hvad der virkelig betyder noget for dig.
  • At blive bedre til at sige fra overfor det der dræner dig for energi, og bedre til at prioritere din energi.
  • At skabe balance i dit liv
  • At se på hvordan du gerne vil leve dit liv, og hvad du konkret kan gøre for at nærme dig dette liv.
  • At se nærmere på værktøjer der kan hjælpe dig med fremadrettet, at præstere uden at blive stresset af det.

Men selve Stress-coaching-forløbet er delt op i 3 hovedfaser. Disse er som følger:

Fase 1 – er Krisefasen

Denne fase handler primært om rådgivning, og om at identificere og planlægge hvordan vi bedst muligt håndtere den aktuelle krise. Her vil vi fokusere på, at reducere de umiddelbare stressfaktorer sådan, at du kan begynde at slappe af.

MEN, i denne fase vil der ofte være behov for en sygemelding, hvilket betyder, at du skal omkring din læge. Lægen kan endvidere ordinere 10 samtaler med en psykolog, og det vil jeg meget opfordre dig til at sige ja til – eller bede om – fordi, at psykologer er virkelig dygtige til dels den behandling der skal til i
krisefasen, men også til at formidle den nødvendige information til rette myndigheder, arbejdsplads mm.

Det jeg til gengæld er god til, det er at lytte, støtte og vejlede dig til at få mere indre ro og balance, samt en dybere bevidsthed om hvem du er. At blive mere bevidst om dit eget autentiske selv, er afgørende for, at du ikke bare overvinder stressen, men at du også kommer videre med dit liv på en autentisk måde, der giver livet håb, mening og værdi.

Fase 2 – handler om Opbygning og Stabilisering

Når den akutte krise er håndteret, vil vi bevæge os ind i en fase, hvor vi fokusere på at opbygge din indre styrke og stabilitet. Her implementere vi teknikker som mindstillness for, at skabe en bæredygtig og rolig mental tilstand.

Fase 3 – er Udvikling

I den sidste fase arbejder vi med din personlige udvikling. Her vil vi fokusere på, at du bliver mere bevidst om hvem du sådan rigtig er, dine værdier og på at leve et mere meningsfuldt og tilfredsstillende liv. Og så selvfølgelig også strategier for, hvordan du kan håndtere stress og livets udfordringer bedre.

Så Book en samtale allerede i dag, og start din rejse væk fra stress og mod et mere tilfredsstillende liv. Lad os åbne dørene til din unikke vej gennem livet.

Vil du høre mere ? – Så kontakt mig på følgende formular:

    Du kan også booke en tid på den røde knap her:


    Book en tid

    Se info om åbningstider her: Åbningstider

    Ps. Det skal også bemærkes, at den fase vi starter med, naturligvis afhænger af hvor stresset du er. Vi starter selvfølgelig ikke i krisefasen, hvis dit stressniveau ikke er på dét niveau.